Fingrene væk, din frækkert, sagde min kæreste i går med et smil, da jeg gav hende et kærligt klap i bagdelen. Hun var lige kommet hjem fra sin daglige løbetur, som hun oftest foretager i et par meget stramtsiddende cykelshorts. Og Louise, min kæreste, har den slags bagdel, som mænd har svært ved at holde fingrene fra.

Det lille optrin fik mig til at tænke på, at det da måtte være ubehageligt at løbe i noget tøj, der sidder så stramt, men Louise belærte mig om, at det var lige omvendt. For eksempel ville det for hende være ubehageligt at løbe uden en bh på, fordi brysterne så ville hoppe op og ned. Nogenlunde det samme er tilfældet med nogle kvinders balder, sagde hun med et smil.

Og så gik snakken om tøj ellers videre, for vi havde aftalt, at når Louise lige havde fået et brusebad, skulle vi køre ind til byen for at købe noget nyt børnetøj til Morten, vores søn på fire år. Louise understregede, at med hensyn til tøj er det lige omvendt med børn, for de har ikke godt af noget, der er for stramtsiddende. Tøjet skal være rummeligt, så de kan røre sig, når de leger, understregede hun.

Ok, det med rummelighed er jo nemt nok, for man kan da bare købe tøjet stort nok i forhold til barnets størrelse, mente jeg. Men nej, tøjet skal være designet rummeligt. Hvis man køber tøj et eller to numre for stort, bliver ben og ærmer jo også for lange, og det dur heller ikke.

Da vi lidt senere var kommet ind til byen, fandt vi en ledig parkeringsplads ret tæt på den børnetøjsforretning, Louise normalt handler i. Selv havde jeg indtil da aldrig været i forretningen, for jeg blander mig ikke meget i indkøbet af tøj til Morten, men i går havde jeg altså lovet at tage med. Og da min gode kollega netop har fået nr. 2, tænkte jeg, at en gave var på sin plads. Det skulle være de nok så berømte Magformers, havde jeg besluttet.

Inde i forretningen stilede Louise målrettet mod stativer og hylder med helt bestemte mærker, som hun foretrækker til Morten. Jeg bemærkede et skilt med Molo børnetøj og kunne selvfølgelig godt gætte, at det var et varemærke, men jeg havde nu aldrig hørt om det før. Men det var et af Louises foretrukne mærker, og hun begyndte at finde bukser og bluser frem. Morten selv var mest interesseret i de motiver, der var trykt på de fleste af bluserne, og da han fik øje på en sweatshirt med et motiv med Batman på brystet, var han helt solgt.

Jeg kiggede også lidt på et pænt udvalg af Hummel børnetøj, for det var da trods alt et mærke, jeg kendte. Det meste af det sportstøj, jeg har brugt i tidens løb, er fra Hummel, fordi jeg foretrække at støtte et dansk mærke frem for et udenlandsk.

Jeg kunne se, at der også var tøj i Mortens størrelse, så jeg foreslog Louise, at han også fik noget tøj fra Hummel. Det var hun heldigvis helt med på, for hun vidste, at det er kendt for god kvalitet og en pasform, der matcher børns behov.

Jeg mindede hende om året før, hvor hendes søster fødte meget for tidligt, og alt tøj pludselig skulle være i den kategori, der hedder præmatur babytøj. Det var sgu ikke nemt!