Da fruen skiftede hår

Der er i hvert fald en bestemt ting, mand som mand altid skal huske – udover fra den årlige bryllupsdag – og det er at kommentere fruens udseende, når hun kommer hjem efter et besøg hos sin frisør. I årenes løb er det nok sket nogle få gange, at jeg har glemt det, og hver gang har jeg oplevet en larmende tavshed i adskillige timer fra min hustrus side.

Men da hun i går kom hjem efter en behandling hos frisøren, havde jeg absolut ingen mulighed for at glemme en kommentar til hendes frisure. At hun havde valgt at skifte farve på håret, overraskede mig egentlig ikke, men det er jo meget synligt, når man gennem en del år har vænnet sig til at være gift med en blondine, og man så pludselig får sig en kone med nøddebrunt hår.

Så jeg roste hendes nye udseende, og så gik det op for mig, at der også var noget andet end hårfarven, der var ændret: Hendes hår på baghovedet var ganske enkelt blevet længere. Det grublede jeg lidt over, for det er selvfølgelig almindeligt nok, at man bliver klippet kortere fra tid til anden, men hvordan pokker, man kan gøre håret længere, var mig på det tidspunkt en gåde.

Så jeg måtte krybe til korset og spørge min bedre halvdel om, hvordan det hang sammen. Hun smilede lidt og svarede så, om jeg aldrig havde hørt om hair extensions. Det måtte jeg indrømme, at jeg ikke havde, men mine kundskaber i det engelske sprog er nogenlunde i orden, så jeg forstod selvfølgelig godt, hvad udtrykket dækker over.

Vi grinede lidt sammen over min uvidenhed om den slags frisør tilbehør ( denne slags her ), og så foreslog min kone i en meget drillende tone, at jeg måske skulle overveje at få sat nogle hair extensions i min frisure, hvormed hun selvfølgelig hentydede til min begyndende måne oven på hovedet.

Det afslog jeg på det skarpeste, for jeg har aldrig ment, at en mand skal pynte sig med lånte fjer på nogen måde. Heller ikke med kunstigt hår på hovedet, hverken i form af en paryk eller de der nymodens hår forlængere.

Du er håbløst gammeldags, mente min kone, og hun begyndte så at fortælle om en af sine mandlige kolleger, som ganske vist ikke gik med paryk, men jævnligt brugte en af den slags farve til hår, som man selv kan bruge hjemme i badeværelset.

Men det er der også en bestemt grund til, for manden er i begyndelsen af 30’erne, men en sjælden mangelsygdom hos ham bevirkede, at han allerede som ung blev fuldstændig hvidhåret, efter at han gennem sin barndom og tidlige ungdom havde været mørkhåret.

Hans hudfarve var naturlig nok, og det samme var farven på hans øjenbryn og skæg, havde han fortalt kollegerne. Derfor klædte det hvide hår ham meget dårligt, så han valgte allerede den gang at farve sit hår for på den måde at komme tilbage til sit oprindelige og naturlige udseende.

Den slags må man bøje sig for, men at skjule begyndende skaldethed, er der ingen grund til.

1 comment on Da fruen skiftede hår

  1. Ha ha udtrykket “lånte fjer” grinte jeg en del over, det udtryk havde jeg ikke hørt før.
    De er nu ikke meget bedre selv hvad der angår at sige noget pænt om en, når der er sket forandringer.
    For et par måneder siden havde jeg ladet mit overskæg gro (væddemål) og da jeg tog det af, opdagede hun det slet ikke. Jeg blev faktisk en smule skuffet, men vidste det selvfølgelig ikke. Derfor skal vi ikke altid have det dårligt, når vi lige har glemt at give dem et kompliment, for de er ikke meget bedre selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *