Pusletaske og andet babyudstyr

Han er nu så sød, min mand Lars. De fleste mænd ville nok være kommet hjem fra arbejde med en buket blomster til sin kone, når hun lige aftenen forinden havde fortalt, at hun ventede deres første barn. Det var nemlig præcis det, der skete i går. Jeg havde været hos lægen og fået klar besked: Jeg skal være mor.

Lars blev ellevild af glæde, da jeg afslørede det for ham i aftes midt under aftensmaden, så vi svæver begge to på en lille lyserød sky i øjeblikket. Det er ikke så mærkeligt, for der er tale om et ønskebarn, som vi begyndte at arbejde på for snart tre måneder siden. Nu er det altså lykkedes, og vi glæder os helt fantastisk til om godt syv måneder, når jeg efter planen skal nedkomme.

Flotteste pusletaske

Men tilbage til Lars. I stedet for at komme hjem med en buket blomster til mig, kom han med den største og flotteste pusletaske: https://www.pusletaske.dk/, man overhovedet kan tænke sig. Jeg blev helt varm om hjertet. Som enhver anden kvinde holder jeg meget af at få blomster, men her havde Lars tænkt sig godt om og valgt en gave, der i hvert fald glæder mig endnu mere.

Jeg spurgte lidt drillende, hvordan han havde fundet ud af, at man selvfølgelig har brug for en pusletaske, når man har et lille barn, for er der noget, Lars ikke har forstand på, er det da i hvert fald babyudstyr.

Han indrømmede, at han var kørt ind til sådan en forretning med alt til babyer på vej hjem fra arbejde. Der havde han højlydt bekendtgjort, at han skulle være far for første gang, og han ville gerne have hjælp til at finde ud af den helt rigtige gave til den vordende mor. En sød ekspeditrice havde fortalt ham, at en pusletaske er noget af det allerførste, man får brug for, når der kommer en lille ny i familien.

Men Lars lader det ikke blive ved det. Her til aften sad han eftertænksomt og sagde, at han gerne ville have det sådan, at vi løbende over de kommende måneder anskaffer mange af de forskellige ting, der skal til, når barnet er kommet. Det er lidt nemmere at overskue rent økonomisk, mente han, når man spreder indkøbene ud over lang tid.

Trappegitter

Så begyndte han at tale om, at vi jo da i hvert fald er nødt til at anskaffe et trappegitter, da vores hus er i to etager. Rolig nu, svarede jeg, der går mindst et år endnu, før barnet er gammelt nok til at kravle så meget rundt, at et trappegitter er nødvendigt.

Men du kan da prøve at kigge på babyalarmer, foreslog jeg, for lige så snart vi er hjemme med den lille ny, skal han eller hun jo ud at sove i barnevognen, og så er det en rar ting, hvis vi her inde i huset kan høre, når barnet vågner.

Den lille snak fik mig i øvrigt til at tænke på, at det generer mig lidt at sige barnet og han eller hun, så jeg tror nok, jeg gerne vil kende barnets køn, når jeg til sin tid skal scannes. Og er du til mere om trapper.

1 comment on Pusletaske og andet babyudstyr

  1. Stort tillykke med graviditeten. Jeg har selv to børn og kender alt til det. Jeg vil råde dig til at købe babyalarmerne med det samme for de bliver undværlige.

    Glæd jer

    Camilla

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *