Den der boligkrise var sidste år ved at koste os både ægteskab og hus – mindre kan ikke gøre det. Det lyder nok vældigt dramatisk, men det var faktisk, hvad der var ved at ske. Vi blev så reddet på målstregen af Max Mardorf fra Home i Hvidovre, der i sidste øjeblik kom på banen og fik solgt vores hus til en pris, vi kunne leve med. Og huset skulle sælges – ellers var vi gået rabundus og måske endda fra hinanden. Nu må jeg nok hellere fortælle lidt om baggrunden for den historie.

Tilbage i begyndelsen af 2011 fik min kone og jeg et tilbud om at købe en meget interessant importforretning op. Blandt meget andet importerede den tøj af forskellig slags – ikke mindst et stort udvalg af billigt børnetøj. Vi købte forretningen og det tilhørende hus i Roskilde, for her var vores fremtid – det var vi helt sikre på. Men vi havde jo allerede vores dejlige hus i Hvidovre, som vi havde købt via Home og Max Mardorf tilbage i 2006. Det så vi ikke som det store problem, for det var jo bare at få det hus solgt og så flytte til Roskilde.

Jeg tror, vi nok var en smule naive på det tidspunkt. Eller også begik vi en fejl og vælge den forkerte ejendomsmægler, for vi burde nok have taget fat i Max Mardorf fra starten. Det gjorde vi ikke, og det viste sig at være en fejl. Vores mægler gjorde såmænd en stor indsats med annoncering og den slags, men der skete bare nada. Ikke én eneste seriøs køber kom og så vores hus.

Der sad vi så med dobbelt husleje – både huset i Roskilde og huset i Hvidovre skulle jo betales for.  Og uden udsigt til at det blev bedre, begyndte vi at skændes. Det er opslidende at skulle kæmpe med en dobbelt husleje samtidig med, at man er ved at overtage og igangsætte et nyt firma. Vi arbejdede i døgndrift, og derfor havde vi vel heller ikke den fornødne fokus på at finde ud af en anden løsning i forhold til valg af ejendomsmægler.

En af de få gange, vi holdt fri, tog vi med vores søn til en sammenkomst i den selvforsvarsklub, han er medlem af. Og den beslutning skulle vise at ændre alt for os til det bedre.

Vi sad ved et bord sammen med nogle gamle venner, da jeg pludselig så et kendt ansigt. Det var Maz Mardorf, som vi i sin tid købte huset i Hvidovre af. Det viste sig, at han er formand for selvforsvarsklubben. Jeg gik over til ham og spurgte, om han ville drikke en øl med mig. Det ville han, og jeg fortale ham om vores dårlige situation.

Max Mardorf klappede mig på skulderen og sagde, at han ville ringe til mig i løbet af en dag eller to. Der gik så godt nok fire dage. før han ringede, men hans opringning var ventetiden værd.Han kendte jo vores hus, og han havde en køber til det!

Vi fik solgt med hjælp fra Max Mardorf. Godt nok tabte vi lidt penge i forhold til, hvad vi havde betalt i sin tid, men det er der vist ikke noget at sige til, sådan som boligmarkedet ser ud.