Vi holder os i form. Nogle af os – selvom vi egentlig ikke gider – følger pligtskyldigt det der online program med morgengymnastik. Vi tager os selvfølgelig retten til at være selvglade, når vi har fået badet efter gymnastikken. Andre på vores alder møder op til morgenmaden efter en lang løbetur. De er friske efter badet. Har fået blodcirkulationen ned på normalt niveau og er bare ”fit”. Godt for dem. Men så går der ikke mere end nogle uger, så begynder nogle af løberne at beklage sig over, at de har ondt under foden. Sådan lige under hælen. De kalder det for svangsenebetændelse – eller for hælspore. De er sådan lidt oppe i 40’erne, så de vil måske ikke bruge det lidt mere gammeldags ord ”Hælspore” – og faktisk lyder det som om, at vi ved helt præcist, hvad vi fejler, når vi siger ”Svangsenebetændelse”. Det er ofte årsagen, når mennesker har behov for behandling af smerter i hælen – læs her.
Er det samme lidelse?
Nogle eksperter mener ikke, at svangsenebetændelse og hælspore er den samme lidelse. Så det kan være lidt forvirrende, hvis du søger oplysninger om den lille smerte, du har under hælen på nettet. Symptomerne på hælspore og svangsenebetændelse beskrives ofte som om, at de er de samme. Og det samme gælder behandlingen. Og hvis du spørger Google med udgangspunkt i den latinske betegnelse for de symptomer, du har, så får du ofte et svar, der peger på både hælspore og svangsenebetændelse.
Andre eksperter mener, at de to betegnelser for smerten under hælen, kun er udtryk for graden af lidelsen. Om det skal kaldes for svangsenebetændelse eller hælspore, kan sådan set være ligegyldigt i dit tilfælde, ikke? Det handler jo mest om, at du skal blive smertefri. Og selvom du har læst dig frem til at en hælspore kræver operation, så skal du altså ikke tro på alt, hvad du læser. En hælspore kan godt helbredes – uden operation!
Årsager til hælspore og hælsmerter
Men måske skulle du lede lidt efter grunden til, at du fik en hælspore – eller en svangsenebetændelse? Der kan nemlig være flere grunde:
Måske er du begyndt at løbe meget – og har måske overdrevet lidt med løberiet. Det kan være en af kilderne til, at du har fået en hælspore. Det kan så også tænkes, at du ikke lige har haft de bedste løbesko på, når du løb. Det er nemlig vigtigt, at du har sko, der har god stødabsorbering, på, når du løber herinde i byen. Du kan jo ikke undgå at skulle løbe på hårdt underlag. Parkens grusstier er ok. Men hvad med de flisebelagte fortove og asfalterede stier, som du også løber på? Du skal måske lige overveje et par nye løbesko.
Kommer oftest efter 40 år
Af en eller anden grund ser vi ofte hælspore hos os, som er lidt over 40. Hvorfor det er sådan, kan være meget svært at forklare. Måske skyldes det, at vi føler os totalt i vigør og god form – sådan som dengang vi var 25. Men her 15 år senere, hvor kroppen faktisk allerede begyndte at forfalde, da vi var 30, så er vi bare nogle, der har svært ved at kunne klare pludselige atletiske udfoldelser, såsom intensivt morgenløb, inden dagen virkeligt skal til at begynde.
Seneste kommentarer