Det er vistnok et problem for mange af os unge, der indenfor de seneste år er flyttet væk hjemmefra de trygge familieforhold, at man glemmer at sørge for at komme til tandlæge med regelmæssige mellemrum. Der er jo også et økonomisk aspekt i det, for det koster jo en hel del at gå til tandlæge, og så længe man har sunde og flotte tænder, er det nok en del af den personlige hygiejne, man nemt kommer til at overse.

Sådan var det også for mig indtil et vist punkt. Da jeg var flyttet hjemmefra og ind til København for at studere, gik det ene halvår efter det andet, og selv om jeg fra tid til anden tænkte på, at jeg burde få efterset mine tænder, skød jeg det fra mig. Man kan jo få ikke så lidt af en glad aften i byen for de penge, det koster bare at få et tandeftersyn.

Men pludselig en dag vågnede jeg med en dundrende tandpine i højre side i undermunden. Den dag holdt jeg smerterne nogenlunde på afstand med almindelige hovedpinepiller, men dagen efter var der ingen vej udenom: Jeg var simpelt hen nødt til at få en tandlæge til at kigge på det, for smerterne var blevet uudholdelige.

Jeg spurgte en af mine medstuderende, om hun kendte en billig tandlæge, og det gjorde hun heldigvis, for kun havde selv nogle gange konsulteret en klinik, der netop satsede på unge mennesker med små midler og derfor holdt udgifterne til tandbehandling så langt nede som muligt.

Jeg fik navnet på klinikken af hende og fandt et telefonnummer. så jeg med det samme kunne ringe og klage min nød. Jeg tror, at receptionisten i klinikken i telefonen kunne høre, hvor forpint jeg var, for det lykkedes hende i hvert fald at få mig presset ind samme eftermiddag.

Jeg hører ikke ligefrem til dem, der lider af tandlægeskræk, men jeg var lidt nervøs på vej hen til klinikken, for de stærke smerter antydede jo noget om, at det var noget temmelig galt med den tand, jeg havde ondt i. Så jeg tænkte både på en måske langvarig og smertefuld behandling og på det økonomiske aspekt i sagen, for det kunne jo blive temmelig dyrt.

Da jeg sad i venteværelset besluttede jeg mig for at ringe til min far for at høre, om jeg kunne låne til en tandlægeregning, for jeg ville jo også gerne kunne gøre det bedst muligt for mine tænder, som jeg regner med at skulle have i mange år endnu. Det sagde far heldigvis straks ja til, så jeg ikke var bundet af min dårlige økonomi, når tandlægen om lidt skulle foreslå den rigtige behandling.

Tandlægen fandt hurtigt ud af, at jeg havde fået en voldsom betændelse i en tand på grund af en urenhed under en plombe. Der var nødvendigt med en rodbehandling, for tandens rod havde taget skade af betændelsen. Han gik straks i gang med behandlingen, og efter endnu et besøg nogle dage senere, var min tand så god som ny. Så han er ikke kun en billig, men også en god tandlæge.