Jeg må sige, at jeg er ret imponeret over min svigermor. Hun er sådan en traditionel ældre dame. Alt, hvad hun serverer for os, når vi er på besøg, er hjemmelavet. I hendes hus er der ikke noget med at købe halvfærdige produkter og så lige få dem forberedt i sidste øjeblik. Ja, det gælder alt. Lige fra pommes frites, hvor hun selv står og skræller, skærer og dybsteger kartoflerne i stedet for at købe en pose frosne pommes frites, som bare skal i fritøsen. Det gælder også den her likør, som hun ynder at byde os på. Både lige når vi ankommer og efter måltidet. Det er lidt sjovt. Hun laver sådan en likør med en masse forskellige frugter i. Den får vi tilbudt lige i det øjeblik, vi træder ind i hendes lille lejlighed.

Alt er fra Skotlander

Ofte bliver likøren serveret sammen med et lille stykke chokolade. Med nødder i. Hvor hun har den vane fra, ved jeg ikke. Men jeg ved, at mange af hendes veninder også serverer likør og chokolade som velkomstdrik. Hun køber altid hos Skotlander i øvrigt.

Efter et stort måltid, som hun helt sikkert har brugt dagevis på at forberede for os, serverer hun så likør igen. Ja, rigtigt nok. Den samme likør. Men denne gang ledsages den ikke af chokolade. Nej. Denne gang får vi frugt til. Hun sidder selv og skræller appelsiner, æbler, pærer, eller hvad hun nu har og deler fint udskårne stykker frugt ud til os, imens vi skåler med likøren. Det er på det tidspunkt, at min svigerfar så erklærer, at han skal have sig en lur. Maden har ligesom lagt en dyne på ham. Og vinen, som vi fik til selve måltidet, har også virket søvndyssende på ham. Det samme gælder min mand. Han gaber højlydt. Min svigermor forguder min mand. Så hun siger til ham, at han bare skal lægge sig ind i sin seng på sit barndomsværelse.

Kan selv

Imens rydder min svigermor op. Hun nægter, at jeg hjælper hende. Alligevel, så kan jeg mærke, at hun sætter pris på min hjælp. Vi vasker stel, glas og bestik op. Vi sætter madrester i køleskabet, og når vi er færdige, så sætter vi os ud på hendes lille, fine balkon, der er fyldt med lilla blomster. Her får vi endnu et glas likør. Sådan helt solo. Uden chokolade eller frugt. Måske en lille isklump i glasset. Hun begynder så at fortælle mig om sin uge. Om det frivillige arbejde, hun laver med at besøge ensomme mennesker på hospitalet.

Om naboen, som er halvskør. Om sin barndom og om sine søskende. Hun snakker, og ja, jeg indrømmer det: Jeg er ved at falde i søvn. Varmen og den lidt monotone ordstrøm virker søvndyssende på mig. Jeg forsøger at afbryde hende og spørger, om jeg må få hendes opskrift på den likør, som hun lige har serveret for mig. Hun fortæller mig, hvor nemt det er selv at lave likør. Man skal bare huske, at frugterne, man bruger, skal være helt friske og helt rene. Og sådan er det hver søndag, når min mand og jeg besøger hans forældre.