Min kusine arbejder på et krisecenter. Hun fortæller mig en masse utrolige historier om kvinder, der har været udsat for forskellige former for vold. Jeg beundrer hende, at hun kan holde sit arbejde ud. Det må være forfærdeligt at se de kvinder, der er blevet slået, eller som er blevet psykisk mishandlet. Og det må være forfærdeligt at være vidne til at se skræmte børn. Kvindehjemmet, hun arbejder på, ligger i København, og der er pres på det. Især efter at corona-krisen brød ud, har de oplevet, at der er flere kvinder, som søger om ophold hos dem.

Psykisk hårdt

Hun, min kusine, siger da også, at hendes job til tider er meget hårdt. Det værste, hun ved, er at se børn, der er bange, men ikke forstår, hvorfor de ikke skal blive boende derhjemme. Det er svært at forklare en 4-årig, at han eller hun skal bo på et kvindekrisecenter, indtil mor finder et bedre sted, hvor de kan være.

Men hun siger også, at når de oplever, at en af kvinderne, som bor på krisecenteret, finder ud af, at hun godt kan klare at være selvstændig i sit liv fremover, så giver det hende stor glæde.

Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår hende. Min tanke er, at det må være svært at håndtere. Men jeg ved da også, at hun selv går til psykoterapeut for at kunne klare jobbet. Det er sådan en ordning, de ansatte har. De skal gå i terapi, fordi alle ved, at jobbet psykisk er meget krævende. Det er ok, synes jeg.

På krisecenter

Alligevel, så kan jeg også godt høre på min kusine, at hun sommetider er meget træt. Vi taler tit sammen. Forleden fortalte hun en historie om en kvinde, der var flygtet fra sit hjem. Børnene var stadig i hjemmet, og hun vidste, at hendes mand muligvis ville slå dem. Min kusine havde derfor måttet ringe til politiet, for at de kunne gribe ind, hvis det skete. Hun var ked af det på kvindens vegne. Kvinden var ulykkelig over at have efterladt sine børn. Men hun var selv så forslået, at det var forståeligt. Kvinden blev kørt på hospitalet, hvor hun blev indlagt. Hun havde nogle indre blødninger, men er nu i bedring.

Når hun bliver udskrevet, skal hun på det krisecenter i København, hvor min kusine arbejder. Lige nu er de ved at undersøge, om de kan få plads til hendes børn, så moren og børnene kan være sammen. Manden er blevet arresteret og sigtet for vold. Det bliver en grim sag.

Det var slemt

Under samtalen med min kusine kunne jeg høre, at hun var chokeret over at se, hvor slemt tilredt kvinden havde været. Jeg kunne også høre, at hun var træt. Hun havde brugt timer på at finde en advokat, der har tid til at køre sagen for kvinden.
Nej, det er ikke et job, jeg ville ønske mig. Men jeg er jo heller ikke min kusine! Jeg beundrer hendes mod. Jeg ved, at hun før i tiden er blevet truet af ægtefæller til kvinder, hun tidligere har hjulpet.