Udbringning af blomster

Min kusine havde fødselsdag i sidste uge. Og jeg glemte det fuldkomment. Det har jeg faktisk dårlig samvittighed over. Selvom vi ikke ses så ofte, så har vi det dog sjovt, når vi er sammen. Og vi har faktisk også mange fælles interesser. Der er altid livlige diskussioner om politik, når vi er sammen. Vi elsker begge to at tale om politik. Hun havde godt nok sendt mig en invitation til sin fest, men jeg kunne ikke komme. Hun bor i København, og jeg bor i Jylland. Det ville være en ret lang køretur – og jeg glemte alt om det.

Hvad gør jeg?

Nu er jeg så kommet i tanke om det. Og tanken om, at hun måske føler, at jeg afviser og ignorerer hende, er ikke rar at gå rundt med. Så jeg er nødt til at reparere skaden – overfor hende og overfor mig selv. Hun skal derfor have en stor og flot buket blomster. Og den skal sendes sammen med et kort, hvor jeg skriver til hende, at jeg er ked af, at jeg fuldstændigt glemte alt om hendes fødselsdag og fest.

Find en blomsterbutik med levering

Google bliver min redning endnu en gang. Jeg søgte på ”Blomsterudbringning i København” og fandt en stor blomsterbutik, der kan tage sig af leveringen af både buket og kortet. Hun skal have en farvestrålende og velduftende buket. Den må faktisk gerne være overdådig. Hun er jo selv sådan en type, der kan lide at overdrive. Og hvis hun kender mig godt nok, så vil hun tilgive mig min glemsomhed – og forstå den personlige, skjulte hilsen, jeg sender hende ved at give hende en overdrevent stor buket. Den må gerne være en masse, store liljer, og roser i mange farver i buketten. Og hvis de kan binde et par orkideer ind i den, vil det være super. Naturligvis også en masse grønt pynt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *