Det er torsdag eftermiddag, og forretningerne har åbent længe. Det er jeg glad for, fordi jeg kan nå ind til byen efter arbejde. Jeg skal derind i en specialforretning for at købe tøj til store mænd. Jeg er en af de her lidt for store mænd, hvor livremmen ikke sidder vandret, men hvor den begynder at tage en (meget) mere vertikal vinkel.
Ny vindjakke
Jeg er på udkig efter en vindjakke. Bare sådan en almindelig én. Den skal bare være stor nok til, at jeg kan røre mig frit i den. Det betyder, at den skal være bred over skuldrene og livet. Selv om jeg er stor, så kan jeg faktisk godt lide at cykle, så hvis jeg finder en vindjakke, vil jeg være glad. Jeg hader vinden, der suser op under jakken og gør mig kold.
Forretningen med tøjet til store mænd har jeg handlet hos i mange år nu. Jeg har altid været stor i det, og jeg var glad, da jeg fandt forretningen. Personalet derinde kender mig, og de ved altid, lige præcist hvad jeg leder efter, når jeg beder om et par bukser til brug på arbejdet, eller en skjorte. Vi plejer at få en sludder om alt muligt. Mit job, deres forretning, vejret og politik.
Gode webshops
Se disse tre supergode webshops:
Sidst jeg var i forretningen, skulle jeg have nogle T-shirts. De har mange, og udvalget er stort. Men der skete det, at personalet havde travlt. Så jeg måtte vente på, at én af ekspedienterne kunne hjælpe mig. Der kom også en efter en 5 – 7 minutter. Han hjalp mig med at finde T-shirts, og vi sludrede. Han fortalte mig, at de ser flere og flere nye kunder i butikken. Det er jo rart. Ja, de får solgt en masse tøj, og det kan betyde, at de ikke altid har lige min størrelse på lager. De sidste år har kundestrømmen været stigende. Dels fordi de har god kvalitet og meget rimelige priser, men også fordi flere og flere mænd, der har brug for stort tøj, opdager dem.
Opdager? Det er jeg ikke sikker på. Jeg tror, det går en anden vej rundt: De nye kunder har brug for dem, og derfor leder de og finder dem. De har brug for dem, fordi de ikke længere kan komme i en XXL. Længere er den ikke. Men det kunne jeg ligesom ikke nænne at sige til den unge mand.
Jeg kommer ind til forretningen og går hen til afdelingen med jakker til mænd. Venter på, at ekspedienten bliver færdig med en anden kunde. Han kommer og vil hjælpe mig. Den jakke, jeg har kigget på, har de desværre ikke på lager i min størrelse. Han kan se på sin skærm, at de har bestilt et nyt parti, som de forventer, kommer i næste uge. Vil jeg vente og komme tilbage i næste uge, eller skal vi lede efter en anden jakke? Aha, det er åbenbart en populær model, jeg har fundet. Jeg kigger lidt på andre modeller, men de fungerer ikke helt. Vi bliver enige om, at han holder en jakke tilbage i en dyb, blågrå farve – i min størrelse – tilbage til mig, og jeg kommer tilbage i næste uge.