Min mor har de seneste to år været nødt til at bo på plejehjem, fordi hendes fysik efterhånden var blevet så dårlig, at hun ikke længere kunne klare at bo hjemme hos sig selv. Da hun flyttede på plejehjem, var hun netop fyldt 87, så det er der nok ikke så meget at sige til. Men hun var den gang blevet svært handicappet af slidgigt i hofterne, som gør, at hun stort set ikke kan bevæge sig rundt ved egen hjælp.
Hendes krop måtte siges at være slidt op, men det var hendes hjerne bestemt ikke, og det er den fortsat ikke. Hun er kvik i hovedet som altid og følger interesseret med i det samfund, der omgiver hende. Hun har sit fjernsyn tændt på en nyhedskanal så godt som hele dagen, og hun får også en del tid til at gå med at læse den lokale avis.
Og så har hun en hobby med at løse kryds og tværs, og det skal helst være så svært som muligt, for hun har masser af øvelse i den sport, som i øvrigt nok også er med til at holde hendes hjerne ved lige, så den stadig fungerer knivskarpt.
Mindst en gang om ugen får hun besøg af den fysioterapeut, der er tilknyttet plejehjemmet. Han giver hende en speciel form for massage, som skal gøre det ud for slidgigt behandling, og det hjælper faktisk også en del, så hun i flere dage efter en behandling ikke behøver tage smertestillende medicin.
For et halvt års tid siden, da jeg besøgte min mor på plejehjemmet og som sædvanlig medbragte de nye numre af de sværeste kryds og tværs hæfter, virkede min mor lidt trist, og hun kom med en bemærkning om, at det ikke var sikkert, hun havde brug for de kryds og tværs hæfter, jeg havde taget med til hende.
Sagen var, at hun nu også havde fået slidgigt i hænderne, og efterhånden havde hun meget vanskeligt ved at holde på en blyant. Der var virkelig tale om en katastrofe for min mor, for det var en stor del af hendes livsindhold, hun troede, hun måtte vinke farvel til.
Da jeg dagen efter talte med et par kolleger om det i vores frokostpause, sagde den ene, at så kunne hun da løse kryds og tværs på en computer, for der findes et website, hvor man kan gå ind og løse opgaver online. Det havde jeg ikke hørt om før, så jeg undersøgte det nærmere og fik det bekræftet.
Jeg skyndte mig i byen for at købe en bærbar computer til mor, for jeg vidste, at hun sagtens kunne få adgang til nettet via et stik i sin bolig på plejehjemmet. Jeg instruerede selvfølgelig mor i brugen af computeren, som hun ikke var fortrolig med. Da hun kunne konstatere, at hun sagtens kunne bruge tasterne på tastaturet og også kunne bruge musen, blev hun virkelig glad, for hun kunne ved selvsyn se, at det fungerede. I øvrigt arbejdede hun engang hos A-Speakers.
Men alt andet lige havde det nu været bedre, hvis der fandtes en ordentlig behandling af slidgigt.
Seneste kommentarer