Har du opdaget sølvfisk eller skægkræ i boligen er det ofte et tegn på fugtproblemer, utætte rør, dårlig udluftning, og dette bør du i første omgang få tjekket, målt og løst. Sølvfisk er normalt at se på badeværelser og i nogle tilfælde i køkkenet, og kræver ikke nødvendigvis behandling med mindre de er i rum hvor de angriber sådan noget som bøger, papir og andet. Det kan somme tider løses blot ved bedre udluftning.
Skægkræ og fugt
Er det derimod skægkræ kan det stadig være et tegn på for meget fugt, men de stortrives også i rum med lav luftfugtighed og derfor i alle rum. De kan som sølvfisk også angribe bøger og papir men kan også leve af tørvarer i køkkenet og er ofte at finde i køkkenskabe -og skuffer, og skal derfor bekæmpes. Skægkræ skal bekæmpes professionelt og kan ikke løses ved gift du selv kan købe eller ved at lufte ud eller få løst fugtproblemet. Sølvfisk kan leve fint af alt hvad der kommer ned i afløbet ved bad som sæbe, insekter, skimmel- og mugsvampe. Men også tapetklister.
Tal med en professionel
Jeg har altid haft sølvfisk på mit badeværelse og har ikke skænket det en tanke at få målt luftfugtigheden eller få tjekket rørene, eller få det bekæmpet professionelt. Jeg har bare tænkt at sølvfisk er almindeligt og at alle huse stort set har sølvfisk. Men da jeg fik skægkræ og fandt ud af at det er noget der skal bekæmpes professionelt, kontaktede jeg en landsdækkende skadedyrsbekæmper som anbefalede først at få tjekket om der var fugtproblemer. Det var der altså, og dette skulle løses inden behandling, ellers ville det komme igen og pengene spildt.
Alle rum
Skægkræene havde bredt sig til alle rum og var begyndt at spise af min samling af bøger, de var højst sandsynlig kommet af en bog jeg havde købt brugt, da den var meget gammel. Eller også fra de nye møbler jeg havde bestilt fra et lager som kunne have haft skægkræ, det er svært at vide hvor præcis de kommer fra, da man ikke opdager at de kommer med ind hvis der har været en enkelt eller bare et æg som er blevet til mange. Det blev løst og jeg fik behandlet og jeg har hverken haft sølvfisk eller skægkræ siden.
Seneste kommentarer