Mit liv er lidt rodet for tiden. Jeg er blevet skilt. Heldigvis. Men det betyder, at min økonomi skal lægges helt om. Jeg har ikke råd til at blive boende i huset. Vi købte det sammen, og vi har sat det til salg. Jeg skal flytte ind i en lille lejlighed. Det har jeg sådan set ikke noget imod. Det kan blive ret hyggeligt. At få sit eget lille sted, hvorfra jeg kan starte forfra. I det mindste med kærlighedslivet. Jeg beholder mit job. Men det er ikke det så vellønnet, at jeg har råd til luksus. Jeg må nøjes med en toværelses lejlighed. Fint nok.
Opbevaring af møbler
Men hvad skal jeg gøre med alle mine møbler. Vi er blevet enige om, hvem der skal have, hvilke møbler. Og vi har mange. Jeg er nødt til at sende en del af dem til opbevaring i Randers i depotrum. Jeg får simpelthen ikke plads til dem alle sammen. Jeg har dog valgt ikke at skille mig af med dem. Jeg kunne ellers sikkert få en del penge ud af at sælge dem via den Blå Avis. Men det vil jeg ikke. Jeg kan faktisk godt lide de møbler, jeg har. Og et eller andet sted, så håber jeg også på, at det her med at bo i en lille lejlighed bare er en midlertidig løsning.
Det var jo mig
Ja, jeg indrømmer det. Det var mig, der ville have en skilsmisse. Jeg kunne bare ikke holde ud at leve sammen med ham længere. Vi skændtes hele tiden. Vi havde et dårligt forhold. Og ja, vi har begge to haft forhold uden om vores ægteskab. Det gik bare ikke længere. Vi var simpelthen vokset fra hinanden.
Og nej, det var ikke en nem beslutning. Heller ikke for mig. Men det var og er en nødvendig beslutning. Og det var den bedste beslutning. Det er jeg overbevist om. Min eks har også erklæret, at han faktisk er ved at få styr på sit liv, efter at han har accepteret skilsmissen. Det er jeg glad for at høre. Og jeg er sikker på, at på længere sigt vil vi kunne blive gode venner. Måske.
Flyttefirma i Randers var gode
Det, der optager mig mest nu, er at finde en god, lille lejlighed. Min eks er allerede flyttet ud af huset for en måned siden. Han fandt et flyttefirma her i Randers. Folkene kom og tog de møbler, som han havde brug for. Resten af hans ting, har jeg så sidenhen sendt til ham. Min tanke er, at jeg ikke vil flytte ind i en lejlighed, der ligger i det samme kvarter som hans. Jeg vil flytte et andet sted hen. Jeg har ikke lyst til at rende ind i ham ved en tilfældighed. Faktisk har jeg været henne og se på en lille lejlighed i et kvarter, som jeg synes godt om. Det er en førstesal i et gammelt hus, som er blevet lavet om til to lejligheder. Der er en dejlig stor balkon, hvor jeg kan have nogle få af havemøblerne stående. Jeg håber, at vi kan forhandle lidt om huslejen.
Seneste kommentarer