Mangler stresscoaches

Hvis man nu kigger helt nøgternt på tingene. Altså kun bruger data. Kroner og øre. Hvad er så dyrest for samfundet: At give en patient en hospitalsseng i en uge eller at medfinansiere et forløb hos fx en stresscoach? Jeg tror det sidste, ville være det billigste for samfundet. Hvis vi kunne undgå, nogle af de frygtelige sygdomme som stress kan fremkalde, så ville vi spare mange skattekroner her i landet. De kroner ville så kunne bruges i fx uddannelsessektoren. Fx til at få flere mennesker til at tage en stresscoach uddannelse!

Det er min holdning

Ja, jeg siger det bare. Og jeg siger det, fordi jeg tror på, at, jo mere det konventionelle sundhedssystem inkluderer i sin måde at håndtere patienter på, desto bedre resultater vil der komme – og det vil koste os mindre. Tag nu bare sådan et eksempel som akupunkturen. For 50 år siden blev akupunktur betragtet som lidt hokuspokus i vores del af verdenen. Men i dag er der faktisk mange læger, der anbefaler deres patienter akupunktur, fordi det kan noget. (Og hvorfor skulle det ikke kunne det? Kineserne har jo brugt akupunktur i mange tusind år!)

Bredere accept tak

Hvis den samme accept af forskellige former for coaching kunne overføres til vores sundhedssystem, så tror jeg, at mange patienter ville få et meget bedre liv. Meget hurtigere. Selvfølgelig forkaster jeg ikke muligheden for, at vi kan få adgang til en hospitalsseng. Men måske er der også et misbrug her og der. Og det koster mange penge at misbruge hospitalerne.

Hvor mange patienter bliver indlagt med diagnosen ”causa sociales”? Har de ikke brug for en lille smule hjælp i hverdagen til at komme videre? Måske kan en hospitalsseng finansiere mange menneskers forløb hos en coach.

Er der nogen, der har specifikke tal for det her? Eller er det noget, vi skal lave en del research og undersøgelser over?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *