Københavns bedste massage

Her i løbet af sommeren har jeg virkeligt forkælet mig selv. Jeg synes, at jeg har fortjent det. Jeg havde i lang tid gået og tænkt over det, som min veninde foreslog mig, da jeg skrev til hende, at jeg var på vej ned med nakken på grund af travlhed og smerter i skuldrene. Hun foreslog nemlig, at jeg brugte et par weekender i min sommerferie på at tage på spa-ophold. Du ved sådan et ophold, hvor man bare slapper af og lader sig pampere af andre mennesker.

Fulgte rådet

Jeg fulgte hendes råd. Jeg nød at opholde mig i luksusomgivelser. Nød at få masseret hele kroppen igennem. Jeg fandt ud af, at jeg ligesom fik ny energi bare ved at lade andre ’tage ansvaret’ for, at jeg skulle have det godt. Naturligvis ville jeg gerne have haft en at dele de dejlige timer med, men sådan er min virkelighed ikke. Jeg har ikke haft tid til at finde en kæreste, som jeg kan holde ud i mere end et par måneder. Så jeg var alene afsted. Faktisk 4 gange. 4 weekender på forskellige, vidunderlige steder rundt om i Danmark. Og det har faktisk hjulpet mig meget, at jeg gav mig selv den mulighed. Det at få masseret hele kroppen igennem har lært mig, at jeg kan godt slappe af, selv om jeg ikke tror det. Det at få smurt lækre cremer på ansigtet, halsen, og øjnene har også hjulpet på min huds glans. Og den der bekymringsrynke imellem øjenbrynene er absolut blevet mindre.

I kombination med en sundere kostplan, som jeg faktisk forsøgte at efterligne på de hverdage, hvor jeg ikke var på ophold, har betydet, at jeg er blevet meget gladere for mig selv. Og det er vistnok vigtigt, at man er lidt selvglad. Især hvis man gerne vil have en kæreste. Det nytter jo ikke at sidde der på en date som en lille pige med bedende hundeøjne: ”Vil du ikke nok forelske dig i mig?” Nej, der skal noget selvtillid til. Et signal om, at jeg hende, jeg er, og ikke gider at spilde min tid.

Lækker massage her i København

En af de ting, som jeg har opdaget, er, at den der massage, hvor man får æltet hele kroppen igennem, er rigtig dejlig. Skal jeg vælge noget af det, som jeg har lært fra mine spa-ophold, så er det, at massage har min krop brug for. Hårdt. Derfor har jeg da også været på internettet et par gange for netop at finde en klinik med massage i Valby / København. Nu er jeg godt nok kræsen, så jeg vil ikke komme på hvilken som helst klinik. Men med et par søgninger på Safari: ”Massage København” fandt jeg en virkelig professionel klinik. De tilbyder massage, som en del af en vifte af tilbud de har til især sportsudøvere. Jeg tænker, at jeg vil ringe til dem for at høre, om man skal være topatlet for at få tid hos dem. Eller om jeg bare kan komme som almindeligt menneske, der har brug for massage, så smerterne i skuldrene kan forsvinde, og jeg kan lære at slappe af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *