Jeg har en rigtig god ven. Han er indretningsarkitekt og ved alt om stil. Møbler. Brugsgenstande. Tekstiler. Farvekombinationer. Bare sig til, så har han en løsning på dit problem. Han har også nogle ret utraditionelle løsninger, som vi, almindelige mennesker aldrig ville kunne forestille os i vores vildeste fantasi.
Smukt renoveret
Forleden inviterede han mig til en fest i hans hjem. Han bor i et gammelt hus nede ved havnen. Han har selv stået for renoveringen af hele bygningen, og indretningen var unik. Et hus i tre plan. Måske lidt svært at holde rent med alle de trapper. Men flot. Meget flot. I stueetagen havde han en fin entre og et lille badeværelse. Sådan ca. på 3 km2. Der havde han fået plads til alt, hvad man ønsker sig i et badeværelse: Både brus, toilet, håndvask, skab og vaskemaskine. Den fineste indretning af et badeværelse, man kan forestille sig. Og funktionel, på trods af de få km2.
God til at indrette badeværelser
På første etage var der værelser til hele familien, som er på 4 medlemmer. Et værelse til hvert af børnene, et soveværelse til de to, og så to forskellige arbejdsrum. Et kontor og et hobbyværelse, hvor alle i familien kan boltre sig med forskellige kreationer. Og så var der et stort badeværelse. Hvis nogen er god til indretning af badeværelse, så er det min ven. Det store badeværelse havde både kar, brus, toilet, håndvaske og massevis af skabsplads. Og det så ud, som om det er nemt at holde rent. Det ligger i forlængelse af køkkenet, så der har ikke været de sindssygt store udgifter til blikkenslagerarbejde. Køkkenet var også meget stort og virkeligt flot med kogeø, separate spisekamre og massevis af skabsplads. De må tilbringe meget tid i køkkenet, antager jeg.
Den øverste overraskelse
Men det var oppe i 3. plan, at overraskelsen kom. Deroppe havde han lavet bibliotek, tv-stue og et separat kontor til sig selv og sin virksomhed. Så han kan sidde deroppe og skue ned på 2. plan og se, hvad der foregår i hele huset, mens han er på arbejde. Og her midt i sit kontor havde han så placeret en jacuzzi. Altså hvem finder på det? Hvem lægger sig i en jacuzzi, der står på en arbejdsplads? Bogstaveligt talt. Min mund stod åben. Ideen var / er fantastisk. Når man skal tænke på at løse folks problemer i mange timer hver dag, så har man bare brug for et sted, hvor hjernen kan få lov til at koble af, så man får gode idéer. Og det ser ud til, at en tur i jacuzzien hjælper min ven til netop det – at koble fra og få gode idéer.
Han fortalte mig, at han havde valgt at placere den deroppe på sit kontor, fordi der er ingen andre, der gider at gå i jacuzzi, og fordi han syntes, at det var en rigtig god idé. Når han vil være alene, så siger han bare til sin familie, at han skal i jacuzzi. Jeg synes, at det er en fantastisk idé. Modig idé i et konservativt samfund. Men måske har vi brug for den slags originaler.