Det må da lige være en opgave for dig, sagde en af vores kriminalbetjente til mig og pegede hen på fire store sække med noget tøj i, som han og en kollega netop havde stillet fra sig på kontoret. Jeg er ansat på kontorassistent på politistationen i vores by, og jeg beskæftiger mig mest med skrivearbejde, så jeg var ikke helt klar over, hvad kriminalbetjenten mente med sin bemærkning.
Jeg spurgte ham, og han svarede smilende, at sækkene var fyldt med babytøj og børnetøj, der helt åbenlyst var nogle tyvekoster, som de havde fundet på en adresse, hvor der var blevet foretaget en ransagning.
Hans smil gik nok på, at jeg er højgravid og skal gå på barsel om et par uger, og så må sådan noget småbørnstøj jo lige være noget, jeg kan interessere mig for. Opgaven gik ud på, at hvert eneste stykke tøj skulle registreres, og jeg havde bestemt ikke noget mod den opgave, for jeg er for længst begyndt at interessere mig for børnetøj til min førstefødte, som jeg fra en scanning ved er en lille pige.
Ret beset var jeg taknemmelig for opgaven, for dels var den meget overskuelig, dels kunne jeg jo bruge min gennemgang af den store mængde tøj som inspiration til, hvad jeg skulle satse på til min egen datter.
Så efter frokosten den dag kastede jeg mig over de fire sække med børnetøj. Det var helt klart nyt tøj det hele, for mærkesedlerne med priser sad endnu på de enkelte stykker tøj. Jeg kunne med det samme konstatere, at der var tale om tøj i god kvalitet. For eksempel var en del af det fra Mala, som jeg selv er begyndt at få et godt øje til. Der var også mange forskellige mærker af flyverdragter faktisk.
Jeg gik i gang med den minutiøse registrering, men jeg undlod at vurdere, om en lille bluse skulle opfattes som del af et sæt nattøj elle bare en bluse, for det var på en del af tøjet ret umuligt at se. Derfor valgte jeg at inddele tøjet i heldragter, som omfatter forskellige former for kravledragter, overdele og bukser.
Jeg faldt dog også over nogle virkeligt flotte sæt nattøj af mærket Småfolk, og jeg lovede mig selv, at min lille datter skulle have noget nattøj magen til, for det var med nogle rigtigt søde motiver i flotte farver.
Det tog mig resten af den dag og næste dags formiddag at komme igennem de fire sække. Jeg kunne efterfølgende konstatere, at hovedparten af tøjet var fra Mala, men i det hele taget bestod hele samlingen af børnetøj af de mest kendte mærker.
Jeg nævnte for kriminalbetjenten, at jeg gættede på, at tøjet måtte stamme fra et indbrud i en specialforretning for børnetøj. Jeg fortalte ham, at der var tale om tøj af god kvalitet, som oftest kun forhandles i egentlige børnetøjsforretninger.
Kriminalbetjenten var tydeligt glad for min bemærkning, for – som han sagde – så kunne de i første omgang koncentrere efterforskningen efter indbrud i den slags forretninger. Nu håber jeg det lykkes at finde frem til den rigtige forretning.
Seneste kommentarer