Det var et længere foredrag, jeg fik af min læge, da jeg rutinemæssigt besøgte ham forleden dag. Jeg har i nogle år lidt af diabetes 2 (info om det her), som vel efterhånden kan betegnes som en folkesygdom, idet man mener, at omkring 300.000 danskere lider af denne sygdom.
Min læge anbefalede mig for flere år siden, at jeg skulle besøge ham mindst hvert halve år, så han kan tjekke, om min sukkersyge har udviklet sig yderligere. For hvis det er tilfældet, skal der oftest reguleres på medicineringen.
Det var i forbindelse med den halvårlige konsultation, at lægen fortalte mig om et forholdsvis nyt produkt, som helt kan erstatte enhver form for sukker i maden. Det hedder Stevia og er udvundet af en ganske almindelig plante, som oprindeligt stammer fra Sydamerika, men nu dyrkes mange steder i verden.
Stevia regnes for at være den sødeste plante, man overhovedet kender, og ekstrakt fra den plante søder mellem 200 og 400 gange så meget som en tilsvarende mængde sukker. Derfor er der al mulig grund til at overveje at smide sukkerposen i køkkenskabet ud og erstatte den med en eller anden form for ekstrakt af denne plante.
For ikke nok med, at der skal så lille en mængde til, fortalte lægen, så er det også sådan, at der slet ikke er nogen kalorier i dette planteekstrakt, så det er et meget velegnet middel også til folk, der bare gerne vil ned i vægt.
Dem nyeste forskning peger på, at Stevia har en direkte gavnlig indflydelse på diabetes 2, fortalte lægen. Det skyldes, at stoffet er i stand til at stimulere kroppens egen produktion af insulin og samtidig hæmmer udviklingen af et stof, der kan fremkalde sukkersyge.
Hans foredrag om dette vidundermiddel fik mig til at tænke på den gang, da jeg holdt meget af at få lidt sukker i min kaffe. Da jeg i sin tid fik konstateret min sukkersyge, prøvede jeg mig frem med forskellige, kunstige sødemidler, men ingen af dem fik kaffen til at smage rigtigt, syntes jeg. Derfor holdt jeg helt op med at tilsætte noget som helst i min kaffe.
Jeg har vænnet mig til at drikke kaffen uden tilsætning, og det generer mig faktisk ikke længere, men fra tid til anden kan jeg godt drømme lidt om en kop kaffe, der er sødet lidt. Lægens fortælling om Stevia gav mig håb om, at jeg igen kunne komme til at nyde en skoldhed og sød kop kaffe, og jeg spurgte lægen, om det ville være i orden.
Ikke bare i orden, sagde han. Hvis du har lyst til det, skal du endelig bruge dette sødemiddel i kaffen, for som sagt har det en direkte gavnlig virkning imod din sukkersyge.
Lægens målinger på mig viste i øvrigt, at min diabetes 2 var meget stabil og ikke var blevet værre siden sidst. Så jeg gik lettet hjem og søgte på nettet for at finde ud af, hvor jeg kunne købe Stevia. Det viste sig at være nemt nok, så nu skal dette planteekstrakt indgå i min daglige kost.
Seneste kommentarer