Vores nabo har fået en hund. Det er en hvalp. Den er ret cute. Jeg kan se, at den bliver taget med ud i deres have for at lære den at kende. Og jeg kan se, at naboernes børn er lykkelige over, at de har fået en ny ven i familien. Desværre kan jeg også se – og sommetider høre – at der er en del skænderier om, hvem der egentlig skal tage ansvaret for hunden. Du ved sådan noget med at lufte den, få den fodret, sørge for, at den kommer til dyrlægen og får sine vaccinationer – eller ormekure. Naturligvis er der nogle af de pligter, som børnene ikke kan varetage. Men de kan da godt gå en lille tur med hunden, så den kan få tisset af, når den trænger til det.

Lær hundetræning

I går var der så et voldsomt skænderi blandt børnene. Den dreng, som egentlig skulle lufte hunden, gad ikke. Det førte til et spektakel, som jeg og naboen på den anden side af familien kunne høre. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at den lille hvalp måtte være skrækslagen over familiens skænderi. I næste tankerække kunne jeg simpelthen ikke lade være med at tænke, at der er nogle mennesker, der egner sig til at holde en hund. Og så er der mennesker, der ikke egner sig til det. I tredje tankerække tænkte jeg så på, at det er ikke hundetræning, som hvalpen har brug for. Det er familien, der har brug for træning i at holde hund. Hvor er grænsen?

Den lille hvalp

En hvalp skal trænes til at lystre sin ejer. Men når den nu havner – måske i en alder af bare 8 uger hos en familie, hvor ansvaret er blevet delt ud, hvordan skal den så kunne forstå, hvem dens ejer er? Et er, at en af de voksne i familien har skrevet under på købspapirerne, og har meldt sig ind i kennelklubben eller racens forbund. Noget helt andet er det, når der ikke er klare linjer for hunden. Den skal nemlig vide, hvor grænserne er. Den skal kende sine rammer. Og alt efter hvor dygtig familien er til at træne hunden, kan de rammer så udvides senere hen. Det vil jeg da mene, er logisk. Så hvad sker, der så i hovedet på en lille hvalp, der kan høre, at den bliver afvist, forsvaret, og sikkert bare slæbt ud, fordi en hund skal jo luftes! Det må føre til frustration og panik hos den lille, umælende sjæl.

Ansvaret for hunden

Så kære, kommende hundeejer. Vil du ikke nok gøre dig det klart, hvem der tager ansvaret for en hvalp, når du køber den? Og med ansvar, så mener jeg altså ikke kun det, at man tildeler et ansvar til et barn. Jeg mener også, at du skal gøre dig klart, at børn ikke kan – og ikke altid vil kunne – leve op til et ansvar, sådan som de tror, de kan – eller lover dig.

Derfor bør du overveje det nøje, inden du køber en hvalp. Du skal ikke købe en hund, bare fordi du føler dig tvunget til at give efter for dine børns plageri.