Har jeg fortalt dig om de nye brandsikre dokumentskabe, vi har fået på kontoret? De er store, og der er plads til mange års dokumenter. De var hårdt tiltrængt. Vi har i længere tid hørt flere klager over støv og besværligheder med at finde sagsmapper, som ligger spredt på forskellige kontorborde.
Papir støver
Det er utroligt, så meget støv, papir kan skabe. Jeg har aldrig tænkt på det, men det er faktisk rigtigt. Papir støver. Eller hvis det ikke støver, så samler det støv til sig. Og det kan man se. På neglene. Her møder man op om morgenen. Med rene negle. Og så kan man gå hjem om eftermiddagen og ligne en gartner, der lige har plantet blomster. Sorte negle. Ok, det er ikke noget problem at vaske hænderne, men alligevel. Den der følelse af, at støvet sætter sig langt op under neglene, er ikke rar.
Hvis støvet var et problem, så har det været et endnu større problem, at vi ikke kunne finde de sagsmapper, vi skulle bruge. Det er nemlig sådan, at her på kontoret arbejder vi i hold, og når min holdkammerat er færdig med at gøre sin del af arbejdet på en sag, så skal sagen videre til mig eller en anden kollega. Og det kan være svært at finde den rigtige sag, som ligger på en andens kontor. Man vil jo ikke bare gå hen og kigge alle sager igennem, når kollegaen ikke lige er på kontoret. Så kan man nemlig til at komme til at lave rod i det for ham eller hende. Og så har vi ballade. Hidtil har jeg gjort det, at jeg ringer min kollega op for at høre, om jeg kan komme og hente sagen og bede ham om, at han har den klar. Det har virket. Men hvis en kollega er syg, så bliver mit arbejde bremset.
Dokumentskabe hjælper
Derfor er det rigtigt lækkert, at vi nu har fået så mange nye dokumentskabe. Reglen er, at vi kun har sager på vores bord, som vi arbejder aktuelt på. Nu har vi nemlig plads til at lægge andre sager i skabene. Det er en lettelse. Også for arbejdsklimaet. Vi er gladere, fordi vi ikke føler os spærret inde af stabler af sager.
Og dokumentskabene, vi har fået, er også pæne. De er godt, nok store og høje. Men vi har fået elefantfødder, vi kan stå på, hvis vi ikke kan nå op til øverste hylde. Heldigvis er de øverste hylder ikke brugt endnu, så brugen af elefantfødderne er begrænset. Samtidigt har vi vist mere eller mindre kollektivt besluttet, at de øverste hylder skal bruges til sager, som er afsluttet.
Det bedste er dog, at vi har mindre støv. Ja, eller måske er støvet bare blevet begrænset. I al fald, så nyser jeg ikke så meget, som jeg gjorde for bare en uge siden.
Men det, som jeg værdsætter mest, er, at her er blevet bedre plads på bordene. Nu kan man sætte en kop kaffe eller en lille dims, man har fået i fødselsdagsgave af den yngste på bordet uden, at den vælter, når man rækker ud efter den næste sag.