Make up har jeg altid troet kun var for kvinder, men der tog jeg godt fejl, har jeg efterfølgende fundet ud af. Make up er også for mænd! Nutidens unge mænd bruger også make up. Jeg ved dog ikke, hvor de køber deres make up henne, om de køber det de samme steder som os kvinder eller der er bestemte forums hvor mænd køber make up.
Der er ingen af mine mandlige venner der bruger eller køber make up, men jeg ser da flere feminine tendenser. Flere af dem barbere deres ben og arme og det synes jeg stadig er forkert, forstår godt sportfolk gør det, men os helt almindelig mennesker (mændene) burde altså ikke gøre det. De stikker for meget på deres arme og ben.
Jeg tror, at make up vinder indpas ved mændene fordi make up ses mere og mere hos superstjerner. Især musikere er rigtig gode til at bruge make up, mændene kan nok se at make up gør lige det lidt ekstra hos os. Det er jo så let, via make up, at få øjnene til at skinne lidt mere eller blive lidt skarpere at se på. Lidt rødt på kinder gør jo også, at vi ikke er helt hvide og triste og se på.
Men igen make up har jo altid været brugt på tv. Alle mandlige studieværter får altid make up på inden de går på tv, således de ikke skinner for meget. Vi som seere ville da også undrer os over, hvis det skulle ske, at en mandlig studievært ikke lige for dækket en bums eller de sorte render under deres øjne, der er det helt naturligt for os, at mænd bruger make up.
Indenfor teater verdenen er det da også helt naturligt, at mænd bruger make up ligesom kvinder gør. Ens make up kan jo understrege, meget kraftige endda, skuespillerens ansigt udtryk. Når de bruger make up, er det lettere at komme ud til hele publikummet hvilke sindsstemning skuespilleren er i.
Bare tænk en gang på Pjerrot på bakken, han er altid fuld at make up i hele ansigtet og det er der ikke nogen, der siger noget til, det er helt naturligt for os, at en mand har brugt make up, til at blive en anden person og han gør det godt.
Jeg tror i fremtiden, at mændene kommer til at bruge mere og mere kosmetik, det bliver nok aldrig lige så naturligt for mænd, som det er for kvinder og heldigvis også for det, men gad vide om flere og flere mænd vil bruge make up til at ”shine” sig lidt ekstra op, når de skal i byen i fremtiden. Jeg håber ikke min kæreste vil gøre det, jeg synes nemlig han er perfekt uden brug af make up og det ville da også overraske mig, hvis han en dag kom og spurgte om han måtte låne min make up. Bare det jeg kysser ham, når jeg har læbestift på, er lige før det er en katastrofe.
Make up for mig vil altid passe bedst til kvinder, men jeg kan da godt overtales til at ”låne” lidt ud, hvis det skal være.
Nye kommentarer